VINDUER OG DØRE TIL ETHVERT BYGGERI

Gennem mere end fire årtier har TL Vinduer designet, produceret og leveret kvalitetsprodukter til private hjem, beboelsesejendomme, institutioner og erhvervsbyggeri – til renovering såvel som nybyggeri.

VORES PRODUKTER

Vinduer i fyrretræ

Traditionelle vinduer i System 2 ØKO kernetræ

Vinduer i hårdttræ

Vi producerer vinduer i de fleste hårdttræstyper

Vinduer i træ/aluminium

Minimerer vedligehold og forlænger levetiden

Facade- og terrassedøre

Med eller uden glas

VINDUER
OG DØRE ER
ET SPØRGSMÅL
OM TILLID

 

Smukke vinduer er noget af det, der præger et byggeri allermest. Det er vinduerne, der udtrykker individualiteten og understreger karakteren ved en bygning.

Gennem mere end fire årtier har TL Vinduer designet, produceret og leveret kvalitetsprodukter til private hjem, beboelsesejendomme, institutioner og erhvervsbyggeri – til renovering såvel som nybyggeri. Hver gang er det et spørgsmål om tillid – netop fordi vinduer er så væsentlig en del af husets udtryk og historie.

Vores vinduer er danskproducerede og fremstillet lokalt på egen fabrik i Aalborg. Det startede i 1974 med et lille snedkeri i Frejlev, der producerede køkkenelementer og vinduer. I dag har vi produktion på Gartnervej i Aalborg.

VI PRODUCERER ALT PÅ EGEN FABRIK I AALBORG

DET GODE HÅNDVÆRK

Håndværksmæssig grundighed er definerende for alt, vi gør. Fra idéudvikling og design til produktion og rådgivning af kunderne om valg af den rette løsning til det enkelte byggeri. Vores håndværk er båret af årtiers erfaring og evne til at fokusere på både detaljen og på helheden.

ENERGIOPTIMERING

Vinduer er særdeles væsentlige for et byggeri – hvad enten det gælder sikring af et godt indeklima, støjdæmpning, lysindfald, reduktion af energiforbrug eller det visuelle indtryk. Der er med andre ord mange grunde til at sætte gode vinduer i et godt byggeri.

BÆREDYGTIGHED

Det er afgørende for os at have styr på den samlede proces fra idé og design til levering af det færdige element. I malerafsnittet arbejder vi kun med specialudviklede og miljøgodkendte produkter, og den rette overfladebehandling bidrager til at sikre nem vedligeholdelse og lang holdholdhed.

STOLTE
HÅNDVÆRKS-TRADITIONER

I mere end fire årtier har TL Vinduer dedikeret sig til at designe, producere og levere kvalitetsprodukter til både private og professionelle kunder. Det gælder for boliger, beboelsesejendomme, institutioner og erhvervsdomiciler, uanset om det drejer sig om renovering eller nybyggeri. Ethvert samarbejde med TL Vinduer er baseret på tillid, da vinduer udgør en væsentlig del af byggeriets udtryk og funktion.

Kontakt TL Vinduer på telefon

96 34 32 11

VI ER SPECIALISTER I SPECIAL-PRODUKTION

I årenes løb har vi stået for en bred vifte af forskelligartede specialproduktioner til fredede og bevaringsværdige bygninger.

Har Slots- og Kulturstyrelsen fredet en
bygning ud fra dens arkitektoniske eller
kulturhistoriske værdi, er der helt særlige
betingelser, der skal overholdes.

Arkitektens vision i egetræ

Arkitekten ved om nogen, at vinduerne spiller en afgørende rolle for boligens samlede udtryk. Derfor har denne arkitekt valgt eg til sit eget hus – og på den måde givet huset en helt særlig karakter. Med store lysindfald, ekstra dybe karme og specialtilpassede greb går det hele op i en højere enhed.

Vinduer, døre og porte til fredet gods i Midtjylland

TL Vinduer har stor erfaring med at producere vinduer til fredede bygninger, blandt andet til et gods beliggende i Midtjylland. Har Slots- og Kulturstyrelsen fredet en bygning ud fra dens arkitektoniske eller kulturhistoriske værdi, er der helt særlige betingelser, der skal overholdes. Det gælder ofte også for bygninger, der betragtes som bevaringsværdige – typisk baseret på overvejelser om arkitektur, kulturhistorie, miljø eller originalitet.

Koblede rammer og kittede vinduer

Koblede rammer, kittede vinduer og forsatsvinduer er ligeledes produkter, vi producerer – og vi har betydelig erfaring med alle typer. Der kan også være særlige hensyn at tage, når det gælder for eksempel specialfremstillede beslag eller anvendelse af særlige malingstyper, der sikrer balancen mellem lovgivning, selve vinduerne og de øvrige bygningsdele.

Eg og aluminium i nyt menighedshus

Smuk harmoni med eg og aluminium. Det er altid en særlig fornøjelse, når det i forbindelse med et nyopført byggeri er muligt at få de forskellige materialer til at spille smukt sammen. Eksempelvis i et nybygget menighedshus i Aalborg, hvor der er skabt en elegant harmoni mellem betonfacaden og vinduerne i en blanding af aluminium og eg.

Småsprossede vinduer til murermestervilla

Tidligere var vinduer ofte udført som sprosse- eller dannebrogsvinduer som i denne smukt renoverede murermestervilla fra første halvdel af forrige århundrede. Her er husets oprindelige udtryk bevaret gennem et stilsikkert valg af klassiske trævinduer kombineret med afstemte beslag.